Københavns Frikirke på FrederiksbergVores navn er en enkel beskrivelse af, hvem vi er: En frikirke i København (se Hvad er en frikirke?). Men vi er også en del af et større sammenhæng.

Historien

Københavns Frikirke er en del af Apostolsk Kirke i Danmark; en frikirke, der blev grundlagt i 1924, da der var et stærkt åndeligt røre i København. Kirkens Korshær, som var blevet grundlagt i 1912 af H.P. Mollerup, mens han var præst i Frihavnskirken på Østerbro, havde en stærk opblomstring, med element af både vækkelseskristendom og socialt engagement. Mange københavnske kirker oplevede stor søgning, og en del kendte folk fra både skuespillerverden og erhvervslivet deltog aktivt i kirkelige aktiviteter.

Der var på det tidspunkt flere meget omfattende åndelige vækkelser rundt om i verden, og de havde alle et karateristisk pentekostalt tilsnit. Det vil meget kort sige, en konkret oplevelse af de samme fænomener, som omtalers i Det Nye Testamente: forbøn for syge med helbredelse til følge, tungetale, profeti og livlige engagerende gudstjenster, ligesom både mission og socialt engagement havde meget høj prioritering. I Sverige regnes f.eks. de åndelige rørelser, som også pågik der i første halvdel af 1900-tallet, for den største folkebevægelse i Sverige i det 20. århundrede.

I Danmark udkrystaliserede denne åndelige opvågning sig også i dannelsen af pentekostale menigheder med forbillede i andre lande som Norge, Sverige og USA. Disse menigheder orienterede sig dog lidt forskelligt. En gruppe kom i kontakt med en af de større åndelige vækkelser, som pågik i Wales i UK, og blev følgelig påvirket af erfaringer derfra. Danmark fik således både en gren, der kaldte sig Pinsemenigheder, og en gren, der kaldte sig Apostolsk Kirke. Indholdet var meget ens, men hvor Pinsemenighederne organiserede sig efter baptistisk model som selvstædige uafhængige menigheder, så organiserede Apostolsk Kirke sig som en landskirke. Som en konsekvense af Apostolsk Kirkes lærermæssige genopdagede de nytestementlige embeder: apostle, profeter, evangelister, hyrder og lærer, og deres funktioner som binderled, der binder 'kirken' sammen, så etablerede Apostolsk Kirke sig med en landsledelse. Pinsemenighederne fastholdt, at ingen myndighed kunne være over den lokale selvstændige menighed, hvorfor man ikke de først godt 70 år havde noget overlokalt fællesorgan.

En del af Apostolsk Kirke

Københavns Frikirke er således en del af Apostolsk Kirke i Danmark med 35 menigheder, som er et netværk af kirker og et fællesskab af tjenester. Vi ligger tæt på Vesterport station og Forum. Man kunne nok sige, at vi er en menighed, der tilstræber at rumme alle aldersgrupper og samfundlag. Vi er både en familiekirke med mange unge og studerende, og vi har ældre og børn, singler og familier. 

Menighedslivet

Menighedslivet kommer til udtryk:

  • I netværksgrupper, socialt samvær og gudstjenestefejring.
  • I bedefællesskab og i funktionsfællesskaber som: børnekirke, lovsang, bibelstudie, rengøring, forbønstjeneste, i omsorg for socialt udsatte.

Vi tror på rummelighed i 'et flergenerationelt' fællesskab med plads til børnefamilier, hvor ældre medborgere trives og med et miljø, hvor studerende føler sig hjemme og kan stille spørgsmål, som de møder i deres studie. Et fællesskab, hvor man kan søge svar på livsrelevante spørgsmål, hvor der er plads til, at man kan have det svært, og tid til at komme gennem livskriser eller tumle med tvivl.

Gudstjeneste

I Bibelen regnes det for et højdepunkt, når Gud kalder sit folk sammen for at mødes med ham. Gudstjenesten er et sådan højdepunkt, hvor vi samles for at mødes med hinanden og Gud. Gudstjenesten kan indeholde lovsang, forkyndelse, forbøn, nadver, dåb og fællesskab.

Forkyndelsen

Forkyndelse har en central plads i gudstjenesten i Københavns Frikirke. Den tager udgangspunkt i Bibelen og søger at relatere de bibelske principper til vores hverdag. Vi tilstræber, at den er både vedkommende og tankevækkende om tro i praksis.

Lovsang

Lovsang er et musikalsk udtryk for bøn og tilbedelse til Gud. Musikken og sangteksterne bliver her bærer af de inderste følelser af glæde, taksigelse eller nød, som vi i fællesskabet deler med Gud. Lovsang kan være meget rytmisk eller mere meditativ i sin stil, og det er vort ønske, at du kan deltage og identificere dig med de forskellige udtryksformer.

Udtryksformer

I Bibelen læser vi, at det i forbindelse med bøn og lovsang, er naturligt at udtrykke sig over for Gud med hele sin krop. I Københavns Frikirke vil du også kunne opleve, at folk udtrykker sig på forskellige måder. Det kan være, at nogle klapper til musikken, andre løfter hænderne, mens nogle bare sidder stille. Vi ønsker, at der skal være frihed til at være sig selv sammen med andre.

Personlig forbøn

Forbøn er både et udtryk for omsorg for hinanden og bøn til Gud om hjælp. Bibelen opfordrer os igen og igen til at involvere Gud i alle aspekter af vores liv, stort som små, fysisk, psykisk, social, åndeligt og materielt. Personlig forbøn kan foregå når som helst, men oftest umiddelbart efter gudstjenesten. Både menighedens præst og kyndige forbedere er til rådighed for sådan forbøn, hvor håndspålæggelse kan indgå.

Fællesskab

Et af de absolut væsentlige aspekter ved menighedslivet i Københavns Frikirke er fællesskabet. Det er sociale relationer, der etableres som netværksforbindelser til andre både ved gudstjenesterne og i mindre grupper. Fællesskab er det miljø, hvori vores tro trives og vokser, når man både giver og modtager.

Forskellige aktiviteter

Københavns Frikirke er ikke kun gudstjenester. Bygningen på Filippavej summer af liv ugen igennem med aktiviteter for alle aldersgrupper. Der er børnekirke, juniorevents, ungdomssamlinger, børnefamiliesamlinger, seniorsamlinger med spisning, juniorevents, bøn, gospelkor, solistundervisning, smågrupper, lejre, m.m.

Hvad kan du hjælpe med?

En frikirke fungerer ved det engagement, deltagerne lægger i den. Du kan således være med til at skabe de udtryksformer, der udgør Københavns Frikirke. Dine evner og gaver er værdifulde for fællesskabet, og ved dit engagement kan livet blive rigere for andre.